Categories
Armbånd Øreringe

Bangle dangle

Blandt nyhederne fra Izabel Camille er de store dangling Casino øreringe med karakteristiske harlekintern. De fås også i en mere diskrete størrelse, begge varianter i såvel mat guld som mørkt sølv.

izabelcamille4
Casino øreringe

 

Blossom består af markante bangles i sølv eller guldbelagt sølv belagt med hvide zirkoner.

izabelcamille2
Blossom bangles

 

Categories
Armbånd

Bangles til begge albuer

Britiske Vogue går i majnummeret over the top i serien High plains drifter, fotograferet af Mario Testino. Der er ikke sparet på noget; frynser, broderier, pailletter, dyreprint, skarpe linjer og pangfarver – alt i ét og samme outfit. Modellen er mildest talt overpyntet i en vild, punket, etnisk inspireret stil, og minimalister fristes til at bladre hurtigt videre. Men tøv en kende – for der er gode smykkefif at hente i de opulente billeder.

Modellen prydes af statement halskæder, hoops så store som rundetårn og bangles i krasse farver helt op til albuen. Bangles bruges endda som øreringe (de monteres tilsyneladende i håret). Det får jo selv de største hoops til at se raffinerede ud – så vi tør godt tage de forgyldte hulahopringe på, når vi har set avantgarden gå amok i Vogue.

Den exorbitante blanding af armbånd er også god at få inspiration af. Modellen har mindst fem bangles på ad gangen, og de er lavet af ædelmetaller, tekstiler, plastik, emalje, træ mv. Man kan roligt blande forskellige strukturer, mønstre og farver: Runde og kantede, guld og sølv, porcelæn og plastik, læder og krystaller, dyreprint og glimmer, neonfarver og naturtræ.

Smøg striktrøjen op og lad den munde ud i en stribe bangles, der starter længe inden, armen er blevet til håndled.

Fra Izabel Camilles Fashion Line kommer skønne armbånd med krokodillepræg. De fås også i ozideret sølv og mat rutheniumbelagt sølv.

Croco armbånd fra Izabel Camille
Pastel med guldkant fra H&M
Træ med guldkant fra Topshop
Guld med zirkoner fra Julie Sandlau
Armbånd med påfuglefjer fra Kaboodle.com
Categories
Armbånd

Cuff armbånd med stjerner

Cuff armbånd er en klassiker. Det markante, brede cuff armbånd går aldrig af mode og findes i et væld af stilarter: Guld eller ædelsten til de elegante, træ eller horn til bohemerne og læder eller sort sølv til de rå.

Cuff armbånd giver glamour til et afslappet look, og kant til kontoruniformen. Du kan sagtens kombinere brede og tynde armbånd, ægte og uægte armbånd på én arm. Du kan også bære to ens cuff armbånd – ét på hver arm.

Izabelle Camille har designet cuff armbånd på 10 cm med stjerner. Disse cuff armbånd er fra kollektionen Rock Star og fås i guld, lyst sølv og mørkt sølv.

Cuff armbånd med stjerner
Stjerner med cuff armbånd
Categories
Armbånd

Pangfarver med måde

Modebilledet er fortsat præget af pangfarver, men farvestrålende tøj kan let komme til at fylde op i garderoben, uden at det bliver brugt.

Når du køber tøj i stærke farver, skal du sikre dig, at farverne klæder din hud-, hår- og øjenfarve. Lilla passer som regel meget fint til grønne øjne. Få lavet en farvetest, hvis du er i tvivl.

Når du har fundet din palet, så hold dig til den, når du køber tøj. Dette er den nemmeste måde at få skabt en garderobe, der hænger sammen.

Du kan også nøjes med pangfarvet tilbehør; f.eks. sko og smykker. Her et stærkt violet armbånd med forgyldt sommerfugl.

Armbånd med sommerfugl
Categories
Armbånd

Flower Power

En fin blomst på et råt læderarmbånd…

Dette Flower Power armbånd fra Izabel Camille udfolder en 4 cm stor blomst med hvide zirkoniasten i midten.

Blomsten er lavet af sort oxideret sølv, der står godt til den 1 meter lange lædersnor.

Categories
Armbånd Halskæder

Dyb, rig og glamourøs

Stærke farver er en vedholdende tendens i modebilledet. Særligt dybe og glamourøse farver som rubinrød og midnatsblå slår igennem – også til vinter.

De praktiske gummiarmbånd fra Izabel Camille fås i ni forskellige farver. Båndet er to meter langt, men kan klippes til den ønskede længde og monteres på en ColorMeUp lås.

De kan bruges både som armbånd og halskæder, med eller uden vedhæng.

Categories
Armbånd Halskæder

Gummiarmbånd

ColorMeUp er en lang række kulørte gummiarmbånd fra Izabel Camille. I enderne på de hule gummiarmbånd kan du sætte en lås. Låsen er let at tage af og på, hvorved du kan skifte farve på dit armbånd, så tit du vil.

Gummibåndene er to meter lange, men kan forkortes med en saks, hvis man ønsker. Dermed kan de også anvendes som halskæder.

Evt. vedhæng skal trækkes på gummibåndet, inden låsen sættes på.

Categories
Armbånd

Go big

Efterårets smykkemode dikterer store armbånd. Man skal nøjes med ét enkelt armbånd, der til gengæld skal være markant. Undlad en ring, så armbåndet får lov til at tale for sig selv.

Izabel Camille har denne 10 cm bredde armbøjle med udstukne stjerner i massivt guldbelagt sølv. Serien hedder Rockstar.

Categories
Armbånd

Sort uldvelour med grønne vedhæng

Forårs/sommerkollektionen fra Izabel Camille er bl.a. repræsenteret af dette armbånd i sort uldvelour.

Vedhængene er fra serierne Sweethearts, Combo Basics og Hope. Det er bl.a. en dråbeformet grøn milky stone med spidst bundstykke i guldbelagt sølv. Den kuglerunde milky stone har en stenbesat ring i toppen, ligeledes i guldbelagt sølv. Ringen er besat med zircornia.

Armbåndet er 100 cm langt.