Izabel Camille fornyer kollektionen af smykker flere gange om året, hvilket giver en bred vifte af muligheder, uanset om du er på jagt efter nye ringe, armbånd, øreringe eller halskæder til smykkeskrinet. Smykker fra Izabel Camille kan mikses og matches, så de passer til ethvert outfit og enhver lejlighed. De fleste modeller fås i tre varianter; guldbelagt, mørkt eller lyst sterling sølv.

Ringe fra Izabel Camille har enten enkle symboler som hjerter, kors og stjerner eller cabochonslebne halvædelsten omkranset af små zirkoner. Lotus og Rockstar er store ringe med hhv. en lotusblomst eller en bred ring med udstukne stjerner. Fra Izabel Camilles Fashion Line kommer en serie brede ringe med krokodilleskindspræg.


Armringe med blomster isat hvide zirkoner eller cuffs med udstukne stjerner udgør den klassiske kollektion af armbånd fra Izabel Camille. I Add Ons serien findes armbånd af ærtekæder med lås og krøller, hvorpå der kan sættes vedhæng. Fra Fashion Line kommer armbånd med croco præg og trestjernede ankerkæder.


Hvad angår øreringe spænder Izabel Camilles kollektion vidt, fra små elegante ørestikker til store skinnende hoops med vedhæng. Dertil kommer en stor kollektion af ørestikker og en mindre serie af øreklemmer.


Izabel Camille byder også på et væld af halskæder og vedhæng til halskæder. Mange af de fantasifulde vedhæng er inspireret af naturen, f.eks. stjerner, grankogler, edderkopper, slanger, ugler, blomster, dråber. Halskæderne er designet, så man kan sætte to vedhæng på samme kæde, eksempelvis en dråbeformet sten og en guldbelagt stjerne. Vælg mellem kuglekæder, ankerkæder og satinsnore til dine Izabel Camille vedhæng.